Sportsvogne på Allinge Havn     turleder Bent Oldenborg

 
 

Sportsvogne på Allinge Havn d. 18. august 2019 Bornholm var fra tidlig morgen totalt overskyet, og vejrudsigterne var mildest talt noget usikre om der var regn på vej. Efter adskillige check på nettet valgte vi dog at køre til Allinge – det kunne jo være nogle enkelte dukkede op.
Inden klokken var 13.30 var 15 køretøjer mødt op – super skønt og positivt at så mange ofrede deres søndag eftermiddag trods de dystre udsigter. Da wonderfestiwall’en netop var afsluttet og vejen åbnet startede vi turen ind over Slotslyngen – fortsatte over Nørre Krak – Olsker – hen over nordre strandvej og ned mod Rø og Bromme til vi holdt en pause ved Østerlars Kirke for at strække ben.
Turen fortsatte videre mod Østermarie - ned over Glappe til vi landede på toppen af Ypnastedbakken, og i susende fart ned til Bølshavn Parkering på havnen, hvor bænkene nærmest stod og ventede på os. Kaffen blev drukket, Mariannes kage blev spist, og snakken gik uden der kom så meget som en dråbe regn. Man siger jo heldet følger en vis slags mennesker – vi er vel alle sammen lidt småtossede med veteranbiler!
Tak for en hyggelig søndag eftermiddag!

Referenter Jytte og Bent

 
               
   
Billedgalleri
     Videoklip fra turen