DGI's Dansedagen i Aakirkebyhallerne 2011
 

Lørdag den 26. marts afviklede DGI Bornholm danseopvisning nr. 13,  som blev en velbesøgt og veltilrettelagt dansedag i Aakirkeby-Hallerne- og som altid med stor succes.

Den årlige tilbagevendende dansefest i Aakirkeby-Hallerne, tæt på fuldt hus og et tætpakket program, hvor alt det fineste fra den bornholmske danseverden udspiller sig for næsen af tilskuerne.
På tribunerne er der store smil og taktfaste klapsalver til de tapre dansere, som giver det bedste de har lært, når de har deres 15 minutter i rampelyset.
Kameraerne ruller, lysene blinker, og musikken er høj. Og på gulvet leverer danserne velkoreograferet og veltilrettelagt underholdning for de mange der har valgt at bruge deres lørdag eftermiddag i hallen.

Det var en fantastisk dag, siger Bjarne Borggaard, formand for Dans og Musikudvalget i DGI.

Alle var vildt begejstrede og glædede sig til -med et moderne udtryk- at fyre den  af. Vi kan kun være glade og tilfredse.
Omkring 500 mennesker oplevede alt det fineste Bornholm kan tilbyde indenfor dans. Der var nyheder i form af -zumba og ballroom fitness- og selvfølgelig alle de gamle kendinge som moderne pardans, line dance og mavedans.

 

 

Her finder du Aakirkebyhallerne

Tilbage Næste   Startside