Bornholmske Rundkirker

 

 

Nylars Kirke
Nylars Kirke
ligger mellem Rønne og Aakirkeby. Nylars Kirke blev sandsynligvis opført i midten af 1100-tallet. Den er bygget af kampesten og silurkalk med apsis, kor og rundskib. Kirkens ene klokke er støbt i 1702 af D. H. Gradener og Arendt Tor Kuhl, mens den anden klokke er omstøbt ved arkitekt Mathias Bidstrups restaurering i 1882. Våbenhuset, som er placeret foran syddøren, blev ombygget af arkitekten J. D. Herholdt, i 1879 og senere blev også klokketårnets klokkerum fornyet. Kirken er bygget i tre stokværk som en typisk forsvarskirke. De to nederste stokværk har ringformet tøndehvælv, som er karakteristisk for de bornholmske rundkirker. Den eneste bevarede oprindelige lysåbning i kirken, som er placeret så højt oppe under tøndehvælvet som muligt, har måttet afdækkes med en stenplade. Lysåbningens 50 cm gange 27 cm og mange andre detaljer tydeliggør kirkens "fæstningskarakter". Det fritstående klokketårn er et af de mest ejendommelige på øen, og klokkerummet af bindingsværk står på en høj kampestensudbygning, som man regner med stammer fra 1500-tallet. I kirkens våbenhus står et krucifiks fra renæssancen (omkring 1600) på et kors af nyere dato, og her findes også to olddanske runesten; se Ny Larskerstenen 1 og Ny Larskerstenen 2. Prædikestolen og stoleværket er fra restaureringen ved Mathias Bidstrup i 1882, hvilket antages også at gælde for pulpituret. Kirkens nuværende lysekroner er kopier efter lysekronerne i Ruts Kirke, og i koret hænger en udskåret og forgyldt basunengel fra 1700-tallet.
Nylars Rundkirke

Billedgalleri

 

Østerlars Kirke
Den mest kendte, ældste og største af Bornholms fire rundkirker. Kirken besøges årligt af godt 100.000 personer og er dermed blandt øens største seværdigheder. Rundkirken er bygget i romansk stil og indviet til Sankt Laurentius. Skt. Laurentius' kirke regnes for den ældste af de fire rundkirker, selvom man ikke helt præcist ved, hvornår kirkerne blev bygget. Sandsynligvis går kirken tilbage til ca. 1150. Kirken er bygget af rå, kløvede kampesten og består af et cirkelrundt skib 17 meter i diameter og rejser sig i tre stokværk med kor og apsis. Skibet er opbygget omkring en midterpille med seks arkader. I 16. og 17. årh. tilføjedes 7 svære stræbepiller, der ses på kirkens yderside. Adgang til til de øvre stokværk er ad en trappe i murværket med adgang fra koret. 2. stokværk var tilflugtsrum; 3. stokværk havde oprindelig en åben vægter og skyttegang, der nu er lukket af kegletaget. Taget er, som det blev lagt i 1744, men stræbepillerne er senere tilføjelser. Kirkeskibets midterpille bærer kalkmalerier fra ca. 1350. Prædikestolen er fra 1595. I kirkens umiddelbare nærhed, står et kampestensklokketårn, hvis klokkestokværk er bræddeklædt. Østerlars Rundkirke

Billedgalleri

 

 

Sct. Ols Kirke
Den højeste og mest elegante af de fire rundkirker set ude fra med sine 26 meter. Kirken er bygget ca. 1150, men er ombygget og forstærket adskillige gange. Senest i midten af 1900-tallet, hvor bl. a. altertavlen blev udskiftet. Går du op i kirken ad den smalle trappe ser du tydeligt, hvorfor den var umulig at erobre for indtrængende fjender. Der er ni skyttegab. Den øverste del af muren har tydeligt været en del af det brystværn, der omgav kirkens oprindeligt flade tag. Konstruktionen består af ringformede tøndehvælv og en midtersøjle, der bærer de tre etager. Rundskibet er påsat små dukkeagtige tilbygninger til kor og apsis. Midtersøjlen er kraftig i de to nederste stokværk, men mere spinkel i tagetagen, hvor den bærer det nyere tagværk. Våbenhuset er formentlig senmiddelalderligt, mens de to vestlige stræbepiller er tilføjet i 1825, da murværket risikerede at bryde sammen. Klokketårnet stammer fra det 18. århundredes slutning.
 Sankt Ols Kirke

Billedgalleri

 

 

Ny Kirke
Kirken blev i middelalderen kaldt Allehelgens kirke, Ecclesia Omnium Sanctorem. Siden midten af 1500-tallet har den heddet Nykirke. Af dette navn kan dog intet slettes om bygningens alder. Materialet der har været anvendt til byggeriet, er i hovedsagen rå og kløvet kampesten, bortset fra midterpillen, der i rundskibet er af silursten, på Bornholm kaldet Limensgadesten efter stedet, hvor det blev brudt. Dette materiale er også anvendt ved de fleste detaljer, f.eks. døre og vinduer. Kirkeportalerne. Våbenhuset er yngre end selve kirken, men stammer dog fra middelalderen. Inde i våbenhuset ses sydportalen, som er ret godt bevaret i sin oprindelige skikkelse. Den halvcirkelformede overligger over døren (tympanon) er tildannet af een stor kalkstensflage. Nordportalen står frit og er ved restaureringen 1959-60 forsøgt ført tilbage til dets oprindelige form. Støttemurene, mod vest en lavere og mod nordøst en højere, eksisterede i hvert fald før 1733 og er opbyggede til støtte for muren, der på et vist tidspunkt har været tilbøjelig til at bryde ud. Kegletaget. Ud fra den nuværende kirkes overbygning er det vanskeligt at få en klar forestilling om i hvor høj grad overbygningen oprindeligt har været præget af forsvarsformål, men det nutidige kegleformede tag er i hvert fald ikke oprindeligt, men har erstattet et helt fladt eller lavt planketag. Korbuen har oprindeligt været smallere, kun ca. 2,50 m bred. Der ses nu ved hver side af buen rester af sidealternischer, som skønnes før udvidelsen af buen at have haft en bredde på ca. 0,85 m. Også vinduerne har været mindre. Efter de rester af oprindelige vindueskarme, der afdækkedes ved restaureringen 1959-60, har de været kvadratiske, ca. 1 m på hver led.  Kirkegårdsportalerne. Gennem de tre kirkegårdsportaler kommer man ind på kirkegården. De udgøres af gamle trælåger af bornholmsk type med tag og husbrande. Den østre er fra 1809. Lågen ud for våbenhuset er den ældst bevarede af den art på Bornholm. Midt på overliggeren er indskåret følgende: AN 1678 NO MIS. Den vestlige låge har indskriften: W L S ANNO 1776. Nyker Rundkirke

Billedgalleri

Næste   Startside

Find vej til de Bornholmske Rundkirker